Gå til hovedindhold

Seneste nyheder

Dansk firma 'hjælpetræner' for Portugal

Fodbold

06/23/2026 - 10:30

Når det portugisiske landshold går på banen under VM i herrefodbold, får de hjælp af en lille virksomhed fra Aalborg. Virksomheden har udviklet et program, der under kampen bruger kunstig intelligens til at analysere spillernes bevægelser og boldens position.
 

”Så på en måde kan man jo godt sige, at Danmark ér med til VM,” siger Alan Khorsid, der er direktør i Alai.  Han fortsætter:
 

”Det hele foregår live. Mens kampen spilles, kan programmet se mønstre i spillet, som man ellers ikke ville opdage. Som menneske kan du kun se en del af spillet, hvor vi bruger AI til at se 100 procent af spillet”.
 

Programmet kan betragtes som en slags hjælpetræner, der for eksempel kan opdage gentagne problemer med et hul i forsvaret. Hvis det sker, sidder der en analytiker med en computer, som kan sende advarslen ned til trænerbænken, der så med det samme kan justere spillet.
 

AaB skulle have hjælp
 

Startskuddet til Alai var et eksamensprojekt på Aalborg Universitet, hvor Alan Khorsid læste datalogi. AaB kontaktede universitetet med et problem. Der bliver samlet en masse data sammen live under kampe i superligaen, men hvordan kan man bruge informationerne?
 

Det fandt Alan Khorsid og to medstuderende en løsning på. De skrev speciale om det, og bagefter stiftede de Alai, der nu er to år gammel.
 

”Helt basalt bruger vi vores AI til at forstå fodboldspillet og hele konteksten omkring spillet. Computeren ved ikke noget om fodbold, og det skal vi lære vores maskinlæringsmodeller. Samtidig er der en kombination af matematik og fysik, som vi bruger til at identificere muligheder og problemer,” siger Alan Khorsid.
 

Fra Premier League til landshold
 

Siden opstarten har Alai samarbejdet med flere danske klubber i superligaen som for eksempel Randers FC, Viborg FF og AaB.
Men Alai er også kommet til Storbritannien, hvor de samarbejder med flere klubber i Premier League.
 

”Vi prøver også at komme ind i Tyskland og Frankrig. Men vi har meget fokus på Storbritannien, der klart er vores største marked,”, forklarer Alan Khorsid.
 

Og så har Alai jo også fået sit første landshold.
”Det handler om kold kanvas og at få etableret nogle kontakter. Det var sådan, vi begyndte at samarbejde med Portugal. Men vi begynder også at få direkte henvendelse fra klubber og interesse fra andre landshold. Så jeg håber ikke, at det er vores sidste VM-billet,” siger Alan Khorsid.

Europa Cup: Danske hold: AGF, FCM, FCN og FCK

Fodbold

06/21/2026 - 20:30

Györ - Metz Håndbold Champions League 7 Juni

06/07/2026 - 18:15

Metz spillede en god kamp mod CSM i går, hvor de vandt, og var langt mere overbevisende i deres kamp, end Györ var. Gyór var bagud i det meste af 2 halvleg, mod Brest, men Györ vandt alligevel. 
 
I kampen i går fik Györ et rødt kort til en af deres bedste spilere de Paula, hvilket betød at de mistede en teknisk spiller, som laver mange mål. Når man kigger på Györs hold er det kun verdensklasse spillere, her kan nævnes Veronika Kristiansen, Dione Housheer, Kristina Jørgensen, Minko og Breistøl

I kampen igår scorede Györ 31 mål mod Brest, men kunne have scoret flere mål, fordi de brændte en masse chancer. Györ vil gerne køre hurtigt tempo, med masser af fart, hvor de kan løbe kontraen.
 
Györ kører nogle gange 7 mod 6 hvilket kan give mål, men det er kun en gang imellem de spiller det.
 
Jeg tror det bliver en spændende kamp, hvor jeg dog tror Györ er stærkest. Györ spillede i Danmark mod Odense i gruppespilet, hvor Gyōr scorede 40 mål på hjemmebane og 36 på udebane, hvor de udspillede Odense, i den kamp fungerede alt for Györ, de fik deres skytter i gang og spillede stort set fejlfrit, i den kamp var både Houcher og de Paula udstoppelige

Hold øje med:

Dione Hosucher. Hun har et fantastisk skud, og laver mange mål, hun er også god til indspil til stregen og fløjene.

Man skal også holde øje med kampens tempo, som kan blive højt, i en kamp hvor nogle af verdens bedste spillere er med.

Med danske øjne skal mange holde med både Kristaina Jørgensen og Helene Elver, som er dygtige. Helene Elver og Kristina Jørgensen er godt til at straffe modstanderens forsvar, med gode indspil og skud.

Ishockey

Tennis

Håndbold

Fodbold

Anden Sport